luderLYD Posts

15. december 2019 /

Denne gang skal det handle om forskellen mellem at af-kriminalisere og legalisere. For der er stor forskel, men det virker som om politikerne har svært ved at forstå det. Måske er der andre der finder det svært, så derfor kommer her en forklaring. Jeg henviser også til Amnesty International for en forklaring: https://amnesty.dk/nyhedsliste/2015/spoergsmaal-og-svar-om-amnestys-holdning-til-sexarbejde.

En afkriminalisering fører ikke til flere sexarbejdere https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/LIU/bilag/27/1187934.pdf – så Astrid Kragh behøver ikke bekymre sig.

Sidst i podcasten, prøver jeg at forklare hvorfor man skal ikke skal kalde sexarbejdere for prostituerede og et link med et eksempel på hvad ordet betyder: https://politiken.dk/kultur/boger/art6203506/Traditionelle-medier-prostituerer-sig-selv-i-en-panisk-ydmygende-kamp-for-klik.

15. december 2019 /

Nu skal du høre et interview med Sofie Brandvarm.
Der er en podcast (PefektUperfekt) som er kommet før mig, selvom jeg lavede interviewet med Sofie først – og det er bare fordi jeg er langsom og ikke rigtig holdt op med at holde podcastferie, men faktisk, når det er sket, så er det egentlig meget godt. For jeg har andre spørgsmål til Sofie. F.eks vil jeg enormt gerne vide noget om hvordan man arbejder på en stripbar. For selvom det hører til sexbranchen, så aner jeg ikke noget om stripklubber – hvordan det foregår der. Og så skal jeg også lige vænne mig til at sexarbejde nu kan bruges mere overordnet om hele branchen, stripper, porno, webcam og at dem som er direkte i berøring med en sexkøber, hvad enten det er med hånd, kusse eller pisk, kaldes sexsælger. Ingen alarm herfra, bare lidt tilvænning.

Du kommer til at høre om hvorfor Sofie kalder sig Sofie og Brandvarm, om stripklubber, om goldenshower, om fede kunder, og om hvordan sexarbejde har forandret Sofie.

Efter interviewet har jeg oversat og genfortalt en sjov historie om toiletsex. Jeg fortæller den som om det var mig selv der deltog. Men det gjorde jeg ikke.

her er linket til den oprindelige historie. https://podtail.com/da/podcast/spark-true-stories-live/special-sex-worker-stories/ (og den starter ca 53:23 , men hør bare det hele :-)) (efter du har hørt min podcast)

15. december 2019 / / Teaser

Svar til Karen, der udtaler sig her https://www.24syv.dk/programmer/24syv-dokumentar/56078721/med-mor-pa-bordel?start=0

15. december 2019 /

Nu skal du høre et interview med Lene Tymoshenko
Jeg har faktisk kendt Lene i mange år, men først for nylig mødt hende personligt til bogreceptionen – for bogen “På kanten i Berlin” hvor hun, blandt meget andet, beskriver tiden som sexarbejder. Det er den tid vi skal snakke om. Vi er på Helsingør bogmesse og vi gemmer os for støj og mennesker i en lille garderobe. Lene er meget god til at snakke, man behøver bare trykke start, og så kører hun. Så hvis du nu tager et par hovedtelefoner på og går en lang tur med hunden eller dig selv – eller bare sætter dig og tilrette i noget blødt og støttende – så trykker jeg på start.

Link til Lene:
https://www.paa-kanten-i-berlin.com
https://www.berlinpaavrangen.com/om/

15. december 2019 / / Teaser
15. december 2019 /

Velkommen til episode 26 – denne gang med et interview med klinisk sexolog Maj Wismann. Det handler om utroskab – bl.a
https://majwismann.dk
https://websexolog.dk

15. december 2019 /

du lytter til LuderLYD … og så alligevel ikke. Først på næste søndag, altså om en lille uge, den er hurtig gået, kommer 2. sidste episode af LuderLYD før jeg holder en lang podcastsommerferie.

På søndag d. 7 juli kan du høre et dejligt lille interview med klinisk sexolog Maj Wismann. Det skal bl.a. handle om utroskab.

Du får også lige en lille utrolig, men sand, historie om mit eget fredelige ex-ægteskab

Alt i alt – der er noget at glæde sig til – så gør det 😉

15. december 2019 /

Jeg var aldrig nogen særlig god mor. I dagens episode kan du høre et eksempel på det.

15. december 2019 / / Teaser
15. december 2019 /

I dag er vi på bordel i et industrikvarter i Jylland. Jeg er der for at interviewe Ladonna som er bordel-bestyrer på stedet og som selv arbejder der en gang om ugen. Den dag jeg er der fungerer hun som telefon-dame (eller telepige, som hun selv kalder det) og der er 2 kvinder på arbejde, den ene er for øvrigt Luna, https://luderlyd.sexarbejde.dk/luna/ som jeg har interviewet i episode 14. Det er et gen lyt værd hvis du lige har en halv time hvor du ikke skal koncentrere dig om noget andet.